Browser doesn't support javascript
Mest streamede lydbøger 2020

Mest streamede lydbøger 2020

By Saxo

0/10 rated

About the list

Vi har i 2020 lyttet til mange gode lydbøger! Nogle lydbøger har dog tiltrukket ekstra mange lyttere, og dem kan du se her på siden. Her finder du Saxo-læsernes top-10 mest streamede lydbøger, så du kan lade dig inspirere af andre lyttere, når du skal vælge din næste lytteoplevelse. God lyttelyst!

Go to original article
image`
saved
rate

Hvor flodkrebsene synger

image 9.7

2019 | Delia Owens

Rated by 7 people

Kya Clark er den vilde pige, ”marskpigen”. Hun vokser op i 1950’erne i en hytte ude i sumpskoven ved North Carolinas kyst. Hendes mor og fire ældre søskende forlader en efter en hjemmet, så hun til sidst er alene med sin voldelige far. En dag forsvinder han også. Herefter er hendes liv en ensom kamp for overlevelse i en verden, der kun har foragt tilovers for sumpens fattige folk. En enkelt skoledag i den nærliggende landsby er alt, hvad det bliver til for Kya, som møder barfodet og pjaltet op og straks bliver genstand for de andre børns hån og mobning. Men Kya er ikke, som de tror. Hun er følsom og intelligent og har overlevet i årevis alene ude i den sumpede marsk, som hun betragter som sit hjem. Der har hun fundet venskaber med måger og lært om livet af tegn i sandet. Men der kommer en tid, hvor Kya længes efter at elske og blive elsket. Da to unge fyre bliver grebet af hendes vilde skønhed, åbner Kya sig for et nyt kapitel i livet – indtil det utænkelige sker: Den lokale skørtejæger, bliver fundet død uden for byen – og straks mistænker de lokale Kya for at være involveret i dødsfaldet. *** HVOR FLODKREBSENE SYNGER er en hjerteskærende opvækstroman, en fortælling om et muligt mord og en stærk kærlighedshistorie. ” Kya er en uforglemmelig heltinde.” Publishers Weekly ”Jeg har ikke ord for, hvor meget jeg holder af denne bog! Jeg ville simpelthen ikke have, at den skulle slutte.” Reese Witherspoon ”Smertelig smuk ... opvækstroman, mordgåde og en storslået hyldest til naturen.” The New York Times Book Review ”Denne tidsrigtige millionbestseller er en fest for sanserne og indeholder alt hvad et underholdningshjerte kan begære ... En rørende roman om det enkelte menneskes kamp for det gode liv – mod kræfter som er større end en selv.” VG ***

saved
rate
image`
saved
rate

Meter i sekundet

image 7.6

Stine Pilgaard

Rated by 7 people

Et ungt par bosætter sig på en højskole i Vestjylland med deres lille barn. De træder ind i en verden af fællessang, økolærere og en stærk vilje til lokalsamfundet. Han er lærer på skolen, og hun er med som påhæng. Teoretisk set vil hun gerne fællesskabet, men kommer alligevel til at skrive anti-højskolesange med en af de andre påhæng. Det bliver blandt andet til Slagsang for påhæng og Sommersang uden sol og en salme, en vuggesang, en drukvise. Langt hen ad vejen vil hun også gerne integreres i lokalsamfundet, men hun kommer skævt ind i de sociale sammenhænge, hun kan ikke rigtig afkode den vestjyske samtaleform, de korte sætninger og lange pauser. Stine Pilgaard tager tråden op fra Min mor siger og Lejlighedssange med denne stærkt humoristiske, kloge og kærlighedsfulde roman om en ung kvinde, der skal finde vej i højskolelivet, en verden af fællessang, økolærere og velvillige naboer, og samtidig skal finde ind i rollen som nybagt forælder og orakel i lokalavisens brevkasse. En krævende øvelse for én, der bevæger sig sprudlende, buldrende bramfrit gennem tilværelsen. (Og skriver slagsange i smug.) Stine Pilgaard, født 1984, er uddannet fra Forfatterskolen og Københavns Universitet. Hun fik et stort anmelder- og publikumgennembrud med debutromanen Min mor siger (2012), som blev nomineret til DR Romanprisen, og som hun modtog debutantprisen Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat for. I 2015 fulgte hun succesen op med romanen Lejlighedssange, som også talte til et stort publikum, modtog Bibliotekernes Forfatterpris (2016) og var nomineret til Læsernes Bogpris (2016). Begge bøger er oversat til norsk af Erlend Loe, Min mor siger desuden til islandsk.

saved
rate
image`
saved
rate

Satans sommer (Martin Juncker-krim, #2)

image 10.0

2020 | Kim Faber, Janni Pedersen

Rated by 2 people

En mand findes dræbt med to skud i hovedet i Sandsted Bypark. Politikommissær Martin Junckersen genkender straks sin fars gamle kompagnon. Juncker har været plaget af mareridt, siden hans far døde og kæmper for at fortrænge fortiden, men så dukker hans datter op og begynder at stille spørgsmål. Junckers kone, journalisten Charlotte Junckersen, er kommet med i avisens gravergruppe. En dag modtager hun et anonymt tip: Det frygtelige terrorangreb i København et halvt år forinden kunne have været forhindret. En række lækkede e-mails afslører, at Forsvarets Efterretningstjeneste formentlig kendte til terrorplanerne, men ingen greb ind. Charlotte konfronterer sin mand, der efterforskede sagen, men han nægter noget som helst kendskab til det, da han frygter både for sit eget og for Charlottes liv. Junckers gamle partner Signe Kristiansen er mere tilbøjelig til at gå ind i sagen, men hun har sit at se til. Hendes familieliv er ved at gå op i limningen, og hun er stadig opslugt af tanken om hævn over ham, der voldtog hende. Da der tegner sig en forbindelse mellem terrorsagen og et hovedløst lig, som bliver fundet af nogle børn i Kongelunden, giver Signe fanden i det hele og kaster sig ind i jagten på sandheden for at tvinge de skyldige frem i lyset. Satans sommer er en gruopvækkende fortælling om menneskeligt fordærv, og om hvor galt det kan gå, når hensynet til systemet trumfer fornuften og lukker ondskaben ind.

saved
rate
image`
saved
rate

Geggo - Min verden

image 7.6

Stephanie Karma Salvarli, Katrine Memborg

Rated by 5 people

Stephanie Karma er meget mere end ’reality-Geggo’. Hun er en fighter, der nærmest er vokset op for rullende kameraer som yngste medlem af Familien fra Bryggen og ikke altid har haft et problemfrit liv. Hvem havde troet, jeg skulle blive mor-far-børn typen? I nævner tit min udvikling, og det at gå fra rebelsk ungdoms-oprørs-forvokset teenager med alkohol på programmet hver weekend, en økonomi der sejler og ikke styr på NOGET som helst – til stabilt familiemenneske, en form for forretningskvinde og mor med stort M. Kunne I tænke jer at høre mere om det og mine tanker bag det at blive voksen? Så har jeg snart gode nyheder til jer. Sådan skrev Geggo til sine 550.000 følgere på Instagram. Den gode nyhed, som Stephanie henviser til, er hendes bog, Geggo - Min verden, der handler om hendes rejse i livet. Stephanie fortæller ærligt om, hvad rollen som mor har gjort ved hende, og om hvordan det er ikke længere at være den vigtigste i sit eget liv. Hvorfor Cengiz er den helt rigtige for hende, og om at være en gift kvinde, når nu konceptet ægteskab egentlig aldrig har stået øverst på hendes ønskeliste. I bogen beretter Stephanie også om at være på tv i Familien fra Bryggen, om at arbejde tæt sammen med familien, men samtidig skulle finde sig selv og skabe sin egen karriere som influencer og konstant have et publikum, der har en holdning til hver en lille ting, hun siger eller foretager sig. Om pressen, haters og om at skulle arbejde ekstra hårdt for at bevise sit værd. De kampe, hun tog som teenager, har hun vendt til noget positivt, og i dag er hun inspirerende for unge kvinder, underholdende og spændende for Bryggen-fans og yderst interessant for alle andre.

saved
rate
Download
our app